fredag den 25. marts 2016

Brændenælde - en af de ni slags grønt til påske

Brændenælder er godt til meget: som brændenældesuppe, i Skærtorsdagskål med ni slags grønt, som te, i pølserne og frikadellerne sammen med skvalderkål, i brød og boller, ja sågar vafler!

De første fine skud af brændenælder er fremme nu. De vokser mange steder, og de vokser særlig godt på jorde med masser af kvælstof. Medbring nogle havehandsker til at plukke med, og læg skuddene ned i en plasticpose.

Den hjembragte høst kan man lægge i skål og skylle fri for sand og jord i flere hold koldt vand. Brug en køkkenpincet til at håndtere skuddene med, så du ikke brænder dig. Overhæld til sidst bladene med kogende vand til det dækker, og hæld det fra igen efter 15 sekunder. Så er de blancherede og brænder ikke længere. Herefter kan nældebladene hakkes og blandes i fars, suppe, brøddej eller vaffeldej. Smagen af nye brændenældeskud er mild og god med let umamismag.

Brændenælder er er en god kilde til calcium (ca. 480 mg/100 g - det er på højde med ost!), kalium (ca. 300 mg/100 g), folat (ca. 14µg/100 g) og vitamin K (phylloquinon - ca. 500 µg/100 g).

Brændenælder (Urtica dioica)  i marts


Boller med brændenælder.  Brug den bolle/brøddej du ønsker og tilføj et par håndfulde blancherede, hakkede brændenælder.

Brændenældeskud i marts

De tidlige brændenældeskud er nemme at genkende, og der er ikke noget at tage fejl af.








lørdag den 5. marts 2016

Fuld tilfredshed eller pengene er spildt!


Når jeg taler om spiselige planter er der ofte nogen der spørger "Jamen, hvad kan de?" Underforstået at "urter" må være helbredende. Det er dog normalt ikke noget jeg giver mig af med, at fortælle om den ene eller den anden plante muligvis kan være helbredende. Min interesse for spiselige planter begrænser sig til det kulinariske og ernæringsmæssige, og en generel erkendelse af at variation er godt.

Der er dog enkelte undtagelser (der er altid undtagelser, der bekræfter reglen!), og det er sådan én, dagens blog skal handle om.

Kratluskeren har haft influenza

Influenza er jo en virusbetinget sygdom, som man kan forsøge sig vaccineret imod, men i år har der cirkuleret et par typer, der ikke var omfattet af årets vaccine. Man ønsker sådan at man kunne gøre noget effektivt, men som regel er der ikke andet at gøre end at stå det ud. Det eneste positive er, at man erhverver sig en vis grundimmunitet, skulle man træffe den samme type igen. Influenzavirus er dog nogle driftige sataner, der hurtigt forandrer sig.

Men jeg har et våben, tror jeg: hyldebærsaft! Det har vi brugt siden min barndom og i flere generationer. Sidste efterår var jeg ude at plukke hyldebær til saft, og flaskerne stod der, parat til at blive bællet i terapeutiske doser. Lidt frisk citronsaft oveni tager noget af den fade smag, som hyldesaft kan have.

Her står den færdige hyldesaft parat i flasker til vinterens forkølelser og influenzaer. Tilsæt kogende vand og citronsaft, evt. honning efter smag.
Måske har du nogle bær liggende i fryseren, hvis du ikke orkede at lave hyldebærsaften, da du plukkede dem i september/oktober? Så er nu et godt tidspunkt at tage dem i arbejde på, mens du stadig er feberfri.

Friske, modne hyldebær


Til saften skal du bruge:

1 kg hyldebær, skyllede og befriet for de grove stilke
½ liter vand
3-4 syrlige æbler, gerne de vilde, du måske stadig har liggende




Tilføj billedtekst

Efter kogning til bærrene brister og i mindst 15 minuter overføres det hele til en saftpose, hvorfra saften kan stå og dryppe ned i en skål


Lad saften dryppe til der ikke kommer mere. Du kan evt. presse en grydeske ned i massen for at skabe afløbsveje, for at få det hele med.


Mål saften, og overfør den til en gryde. For hver liter saft tilsættes ca. 400 g sukker, 1 tsk. citronsyre og konserveringsmiddel i form af  ½ tsk natriumbenzoat, benzoesyre, natriumsorbat, og/eller sorbinsyre (Atamon o.lign). Man kan evt. udelade sukker og lave sur saft, hvis man har en diabetiker at tage hensyn til. Når saften er kogt op, kan den overføres varm til rene, skoldede flasker, der straks lukkes til.



Virker det så?

I den videnskabelige litteratur finder man resultater fra en israelsk forskergruppes afprøvning af et bestemt ekstrakt af hyldebær. De har afprøvet det ved randomiserede, dobbeltblindede, placebo-kontrollerede kliniske undersøgelser på nordmænd med influenza, og de har testet ekstraktet i reagensglas overfor influenzavirus, begge dele med overbevisende resultater. Virkningen var, at influenzasymptomerne aftog i gennemsnit 4 dage tidligere med hyldebærekstrakt end uden (1, 2). Den virusinhiberende effekt på H1N1 virus (human influenza A) er sammenlignelig med den man ellers kan få fra antivirale midler som oseltamivir og amantadin (3).

Det er selvfølgelig ikke til at sige om det ekstrakt, der gang på gang er testet, svarer til det vi kan fremstille i køkkenet. På den anden side: hvorfor ikke? Skulle det ske at det ikke virker, kan det også skyldes at det nok ikke virker mod alle slags luftvejsvirus. For tiden er følgende i omløb, som kan forveksles med influenza: rhinovirus (31 %) efterfulgt af RSV (21 %), enterovirus (10 %), parainfluenzavirus (11 %), human metapneumovirus (13 %), og adenovirus (8 %), samt coronavirus (6 %) få prøver var positive for parechovirus (1 %) (4).

Under alle omstændigheder er det fuld tilfredshed eller pengene er spildt


Kan hyldebærsaft være farligt?

Kun rå og umodne hyldebær kan være farlige. Der er eksempler på kokke, der har serveret smoothies eller is af rå hyldebærsaft eller saft, der ikke har kogt længe nok. De fleste vil blive dårlige og kaste op. Kogt hyldebærsaft, tilberedt som her angivet, har aldrig givet den slags symptomer. Det er kutyme at servere hyldebærsuppe i vuggestuerne, og det har man gjort i mange år. 

Hvis man har noget hyldebærsaft til overs, når sæsonen er ovre, kan man bruge det til at farve diverse kager, slik etc. Eller man kan sætte sig ned med sit barnebarn og spise hyldebærsuppe med dykænder. Husk forklæde med ærmer til den lille.






Litteratur: